Du er fandme fin’ – du er.

Kære dig. Kære selv.

Du har og vil gennem dit liv møde folk, der forsøger at trække dig ned. Folk, der mener at have et større kendskab til, hvad og hvem du er, end du selv har. Folk, der vil tage æren for, hvad du har opnået og forsøge at vende den til egen fordel. Folk, der vil lyve overfor dig og lade dig tro, at de kan definerer dig ud fra, hvad de mener om dig. De tager fejl, og det er gift, at tro de har ret. Gift slår dig ganske enkelt ihjel.

For kære du – du er så fin. Du er ikke, hvem andre definerer dig til at være. Du er hverken kedelig eller uintressant, selvom du passer ind, og du er ikke underlig eller forkert, fordi du skiller dig ud. Du er helt fin.

Det er ikke forkert, at være bange – hverken for at være for almindelig eller for at være for anderledes. Det er nok snarere sjældent ikke at være en anelse skræmt. Men hvad blev der af den rebelske teenager, mor måtte kæmpe med en uovervindelig kamp med? Hende, der under ingen omstændigheder lod der være tvivl, når hun følte sig meget uretfærdigt behandlet. Hende, der ikke var bange for at sige fra, når noget var uretfærdigt? Hun kan være gavnlig at finde frem igen – også selvom du ikke længere skal kæmpe mod mor.

Du er ikke egoistisk, fordi du elsker dig selv – hvis bare du gjorde det.  For at holde af sig selv, er du nødt til at holde af din personlighed – en personlighed man i højeste grad selv er herre over. Man skal være den bedste version af sig selv, som man siger. Du kan ikke bestemme, hvordan andre skal tænke eller opføre sig – men du kan vælge, hvordan du opfører dig, og hvordan du vil lade dig påvirke at andre. Om du vil lade dig påvirke af bilisten, der dyttede – eller af damen, der sprang køen over. Det er dit valg, men“pyt” kan være nyttigt i ordforrådet.

Kære du – og kære selv – du kan have så svært ved at se, hvor fin du er. Der er heller ikke noget at sige til det. Vi har så travlt med at tænke på, hvordan andre ser os, at vi afviger fra at være os selv – tænk hvis vi ikke lever op til deres forventning? Men kære du – kære selv, vi har alle sammen for travlt med at pleje vores eget image, at vi knapt bemærker dit.

Det er næsten en garanti, at du er den eneste, der bekymrer dig om, hvorvidt dit seneste instagrambillede passer ind med de andre. Hvorvidt din sammensætning af tøj er i den gode eller dårlige ende. Hvorvidt du er den med mest overskud efter kæreste-brudet eller eller ej.

Det er vigtigere at pleje os selv end vores selvbillede – for det er ofte ALT for stort. Bliver man forpustet, af at løbe efter sit eget selvbillede, så er det på tide at få et nyt. Selvom vi af natur er stolte skabninger, og der findes mennesker, som hellere vil dræbe sig selv end deres image. Men hvilket tab er størst?

Jeg bør ikke fortælle dig, hvordan du skal have det med dig selv – det rager mig egentlig en papand, om du i en overdosis af tankemylder, hader den du ser i spejlet – jeg kan kun opfordrer dig til, at prøve at lade være. En beslutning vi selv må tage – men dog en beslutning. Vi kan i en lang udstrækning godt vælge, hvordan vi ser os selv. Du kan komplimentere dig selv – rigtig meget. Sig du er fantastisk, flot, elegant, kvik, kreativ, modig, overbærende, henrivende, bagtagende, inspirerende, høflig, sød, dygtig og helt i gennem perfekt. En gang imellem skal det høres tilstrækklig mange gange, før man tror på det.  Derudover kan vi genoverveje, hvordan vi ser på andre. Om vi fanger os selv i at tale andre op eller tale dem ned?

“Selv” er vist blevet sagt et par gange nu. Man behøver altså ikke gøre alting selv – det er umuligt, at komme igennem et helt liv selv. Man må gerne bede om hjælp, og det gør dig ikke svag. Din familie og dine venner er ikke giftige folk. Desuden er der da ingen, som kan holde ud, at være sammen med en, der altid har det fedt ved at være alene.

Kære du – kære selv – og hvorfor er det lige jeg bliver ved med at skrive til mig “selv”? Fordi jeg også har brug for, at minde mig selv om det her. Det sværeste er ikke at læse og nikke genkendende til andres ord. Nej, det sværeste er da at følge dem. Og at tilgive os selv, når vi begår fejl. For selvfølgelig gør vi det?

Kære du – kære selv – har du overvejet at tage en detox-kur (ja, det er jo så moderne) og få giften ud af kroppen – både din egen gift, og den andre hælder i hovedet på dig? Måske det også kan være en god ide en gang i mellem, at spørge sig selv: Ville 10-årige mig, være stolt lige nu? Den eneste vi alligevel bør sammenligne os selv med er os selv – vores tidligere selv.

Lad mig runde af, hvor jeg startede og minde dig og mig selv om: Kære du, du er fandme fin, du er.

// Mig selv