Når veninder bliver “ligemeget”

”Det er ligemeget”. Nej, når det er ligemeget, er det alt andet end det. Så er ”det er ligemeget” bare er endnu en dårlig undskyldning, for ikke at tale om det, der ofte er ’meget’. Jeg hader ordet ”ligemeget”. ”Det er ligemeget” er svaret, man giver, når man ikke orker at sætte sin modpart ind i tingene. Når man enten misforstår hinanden, giver op på emnet eller endnu værre – man bliver ligeglad. Ligemeget er ikke det samme som ”pyt”. Hvor ”pyt” er et herligt ord at bruge, når man ikke skal være for hård ved sig selv eller ting ikke går som forventet, så er ”ligemeget” alt andet end det. Jeg har mistet enkelte veninder, der for mig har været alt andet end ligemeget, men hvor det venskab vi havde blev det. Det er selvfølgelig almindeligt, at man gennem livet udskifter omgangskreds og vennegrupper i takt med, at man får flere, for når noget kommer ind, kommer der oftest også noget ud.  Som når vi spiser, fordøjer og går på toilettet – ellers har man forstoppelse. Men øv, venskaber kan jeg ikke sammenligne med en lort i toilettet. Venskaber er vigtige og værdifulde, men kræver af og til mere arbejde end...

Vi er så gode til at ødelægge os selv – og hinanden.

Jeg fangede engang en fyr i at have været mig utro. Mere end en gang afhængigt af hvordan man definerer det: Bollet en anden? Kysset en anden? Været Tinder-aktiv? You name it. Egentlig er definitionen simpel: Alt hvad du ikke ville turde fortælle din partner er utroskab. Eller som en tidligere kæreste formulerede det til mig: ”Du må danse, som du vil, med hvem du vil, så længe du ikke er bange på at introducere mig for ham bagefter”. Men altså – ham, jeg referer til (for at skære det ud i pap), havde bollet med en anden, hvilket jeg skulle høre fra en fælles ven. Vi var vel og mærke ikke kærester, hvilket naturligvis også var hans første modsvar, da jeg konfronterede ham. Bevares, vi havde ikke været igennem: ”Skal vi være kærester? – Ja, nej, måske ”-seancen, som man gjorde det i de små klasser, men når man som ham og jeg havde knaldet fast i månedsvis, introduceret hinandens forældre, og han havde gjort det meget klart, at jeg ikke måtte se andre (troede den gik begge veje, bevares), så er man kærester. Kan man ikke se det, er man ganske enkelt ikke gammel nok til at stikke sin...

Jeg vil ikke bolle, og jeg vil ikke lyves for.

Jeg er fuld… Mit hoved dunker og jeg brækker mig snart – tror jeg… Måske burde jeg brække mig? Altså ’T.O.’– Taktisk Opkast, så jeg får det bedre i morgen. Klokken er 4:23… Efter endnu en nat i byen sidder jeg nu alene i min stille stue. Det eneste jeg kan høre er min tinnitus. Øv, jeg er stiv, slidt og har fået spildt en tranebær-vodkasjus ud over min hvide top. Om lidt skal jeg i seng – alene. Omvendt har jeg ikke lyst til at skulle dele den med nogen. ”Du ser da meget godt ud”, ”En pige som dig, er da for lækker til at være single”, ”Skal du ikke med mig hjem i aften?” – jeg kan høre alle scorereplikkerne fra nattens prettyboys oppe i mit hoved… Fra alle de jægerne, der har været ude efter nyt kød. Jeg har lyst til at tage min klamme svedige hånd og holde dem for munden… Man skal ikke tage det for gode varer, når Mr. Jeg-har-stået-i-baren-for-samle-damer-op-den-seneste-time siger ”jeg har aldrig mødt en som dig”. Det er liderlighed henvendt mod kavalergangen snarere end oprigtighed. Det er skørt, men jeg bliver på en måde lidt ked af det. Ked af at blive mindet...

Kære Camilla – Kære Mor

Kære Camilla Du ligner din mor. Så meget at hendes gamle klassekammerater må stoppe op og kigge en ekstra gang, når de ser dig. Men havde du bare dog bare også hendes ro og tro. Du er de seneste par dage vågnet med en uro i maven – altså ikke den slags der fører til toiletbesøg – men den slags, der bunder i bekymring og tvivl. En tvivl på dine beslutninger, din dømmekraft og ikke mindst dine følelser. Den slags der giver hovedpine fremfor dårlig mave. Du er så god til at fremstå ældre end du er. Du skal også være stolt af din intellekt, men tillad også dig selv at være og reagere som den 20årig, du ikke kan løbe fra. Græd når du bliver ked af det, og hæld det ud over dine veninder, som skulle du salte asfalt på Antarktis. Bliv gal, når du bliver trådt på – og sig fra som da du var teenager og skulle kæmpe mod mor. Du holder dig så meget tilbage, og det er ikke kun for det bedre. Du er bange for at virke svag, virke umoden eller måske bare virke ung. Du er egentlig ret bange af dig, selvom...

Du er fandme fin’ – du er.

Kære dig. Kære selv. Du har og vil gennem dit liv møde folk, der forsøger at trække dig ned. Folk, der mener at have et større kendskab til, hvad og hvem du er, end du selv har. Folk, der vil tage æren for, hvad du har opnået og forsøge at vende den til egen fordel. Folk, der vil lyve overfor dig og lade dig tro, at de kan definerer dig ud fra, hvad de mener om dig. De tager fejl, og det er gift, at tro de har ret. Gift slår dig ganske enkelt ihjel. For kære du – du er så fin. Du er ikke, hvem andre definerer dig til at være. Du er hverken kedelig eller uintressant, selvom du passer ind, og du er ikke underlig eller forkert, fordi du skiller dig ud. Du er helt fin. Det er ikke forkert, at være bange – hverken for at være for almindelig eller for at være for anderledes. Det er nok snarere sjældent ikke at være en anelse skræmt. Men hvad blev der af den rebelske teenager, mor måtte kæmpe med en uovervindelig kamp med? Hende, der under ingen omstændigheder lod der være tvivl, når hun følte sig meget uretfærdigt...

Farvel Tinder

Hvor er jeg træt. Træt af arrogance. Træt af selvfede folk. Træt af fuckbois. Træt af Tinder. Og lidt træt af mig… Tinder – min idiot af en slyngveninde – jeg har fået nok. Vi har næsten kronisk stået sammen siden januar – og bevares, jeg har været super glad for dig. Men det er simpelthen FOR nemt og FOR svært at være på Tinder. Det er FOR nemt, fordi vi i en rodebunke af mennesker kan finde høje, søde, dumme, dejlige, kloge og selvfede fyre/piger på ingen tid. Det er for nemt, fordi det er SÅ ligetil at få skaffet 4 Tinderdates på 4 dage – afhængigt af hvem man er. Nej vent… Ikke HVEM, men HVAD. Er du lækker? Er løs på tråden? Er du fotogen? Er dit selfiegame bare overlegent? Congrats, du er et Tinder-go! Der er dog også folk, der bare ikke besidder disse VIGTIGE og ALTAFGØRENDE egenskaber (ironi 🙂 ). Der findes tilmed folk, som ikke er overfladiske… Tinder er FOR nemt, hvis man bare har lidt af de ovenstående egenskaber. FOR nemt, fordi det ikke kræver en indsats. Det kræver ikke en indsats at smide sin bedste gif-icebreaker, og det kræver ikke en indsats at swipe til...

Pokkers Afvisning

Jeg hader at føle. At være sårbar. Eller rettere. At blive afvist. Jeg er bange for at føle. Det er jeg virkelig. Jeg vil næsten hellere leve i uvished end at risikere en afvisning. Sørgeligt? Bekræftet. Og det stemmer overhovedet ikke overens med de søde quotes ala: I’d rater have a life of ‘oh wells’ than a life of ‘what ifs’ ^Like this one. Så sødt, ikke? Når jeg ser de vise ord, tænker jeg da også “klart”, og sætter det som baggrundsbillede på telefonen, så jeg hver dag kan minde mig selv om at “oh wells” er bedre end “what ifs”. Men i realiteten er det bare ikke sådan. Skulle det ske, at jeg ender med et “oh well”, så har der som regel været et kæmpe “av” først… Og ingen kan lide “av”… Så ja, min stolthed og angst for at blive såret stopper mig fra at leve. Og er det min egen skyld? Neeeeeej daaaaa. Jeg bebrejder da (ligesom de fleste) omstændighederne. Utro ekskæreste, erfaring med fuckbois,  sygeligt Tinder-samfund, udbredt selvoptagethed – whatever. Anything, but me. Jeg har ikke selv været skyld i, at jeg er et clingy følelsesvrag kombineret med en iskold lorte spiller. Det er klart....

Facebook-venner med dem du blogger om

Av… Man brænder nallerne, når man skriver om folk herinde en gang i mellem #ups. Fair nok – Der er jo ingen, der beder mig skrive om dem. Jeg gør det helt uden at få lov 🙂 . Så klart jeg er blevet ristet et par gange, for det jeg har skrevet, og nogen ikke snakker til mig mere… Man har ALDRIG lyst til at åbne en besked, hvori der står “Er det mig, du har skrevet om i dit nye indlæg?“. – Det er tilgengæld HYLENDE MORSOMT, når folk tror det og de slet slet slet ikke er tæt på. Anyways. Jeg kunne ikke drømme om at antaste nogen specifikt. De fleste herinde omtales som #ham, #dem, #eks eller #fuckboi, og de grupperinger indefalder mange mennesker! Men det der med at vide, hvor grænsen går er ikke blandt mine stærke sider… Har jeg nogensinde fortrudt, hvad jeg har skrevet om folk? Delvist. Jeg har fortrudt det, når jeg har skulle mærke konsekvensen af det, eller når jeg er blevet konfronteret med det. Men det er somregel ikke noget, der har opvejet den positive respons. Da jeg skrev 4 dage, 4 tinderdates, gik jeg over stregen, og skrev nogle ting der ikke var...

“Men vi kan stadig være venner, ik?”

Nej. Nej, det kommer ikke til at ske. Det ville være løgn, hvis jeg sagde, at jeg ikke selv har brugt den frase “kan vi stadig være venner?” til dem, jeg tidligere har datet. Det ville også være løgn, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde følt mig dybt forurettet over at få et “nej” tilbage. Deril ville det være løgn, hvis jeg sagde, at man sagtens kan være venner efter et forhold – eller en seriøs fling*. Jeg har aldrig selv kunne se problemet i stadig at have kontakt til en eks, selvom man var sammen med en anden. Måske fordi jeg havde den mest impatiske og godhjertede eks før min seneste, som jeg aldrig har ønsket at miste 100%. Og vi var jo bare venner? Hvad er problemet? Jeg føler ikke noget? Det er jo dig jeg elsker? Well… Det er et problem. Det var ondt overfor kæresten- og eksen. For kæresten, fordi vedkommende vidste at vi havde haft følelser for hinanden og det vækker jalousi. For eksen, fordi det er svært at håndtere ‘et nyt forhold’ – og det giver falske forhåbninger. Selvom du ikke føler noget, så kan det være de gør. Der er altid forskel på, hvem der har vægtet forholdet...

Tinder – min idiot af en slyngveninde.

Tinder… Hun er efterhånden en af mine tætte veninder og tro følgesvende. Som i ethvert forhold har vi op- og nedture – samt perioder, hvor vi overhovedet ikke taler sammen. Men hun vender altid tilbage igen – uden at bære nag. What a friend… Måske man kan kalde det kærlighed? Men hun er ikke god for mig – det er der i hvert fald nogen, der mener. Selv har jeg svært ved at se det, men som man siger – kærlighed gør blind. Det var først da en veninde pointerede, at jeg nok var blevet en større nar siden jeg mødte Tinder. Av… Men egentlig tror jeg, at det gælder flertallet af Generation Selvoptaget. Det skal gå hurtigt og der er så meget at forholde sig til, at ingen rigtig gider, at sætte mere end max 5 sekunder af til et Tinder-swipe – Igen og igen og igen og igen. Det er nemt at møde nye flirts eller skaffe sig selv noget hurtigt – selvfølgelig alt afhængigt af dit udseende. For DET er vigtigt for hende. DET er hvad Tinder ligger størstedelen af sine værdier i. Hun er pisse hamerende overfladisk og lige så er hendes veninder – os, mig. Derfor er hun dårligt...